VT 628 i Danmark

27. december 1975

I erkendelse af at den legendariske MO-vogn var ved at komme op i pensionsalderen, begyndte man midt i 1970'erne at se sig om efter en afløser.
Det stod fra begyndelsen klart, at de fra privatbanerne nok så kendte og populære "Y-tog" var for svage til DSB, så man rettede blikket mod syd, til DB i Vest Tyskland, og fik dér øje på togsættet "VT 628".
Et antal togsæt af typen blev lejet, og disse blev bl. a. indsat på Svendborgbanen.
De "nye tog" blev godt modtaget af publikum, og de blev derfor forbilledet for DSB's litra MR.
Det siger sig selv, at jeg måtte en tur over Storebælt for både at både se- og køre med dem. Dette skete lørdag den 27. december 1975, en dårlig valgt dag, for det var på godt dansk "s.... koldt", overskyet og meget mørkt i vejret, slet ikke vejr til gode billeder, men det var fridag, og den eneste dag jeg havde til min rådighed til formålet, og således "nu, eller aldrig"!

Danmark, Odense. "Fortid" og "fremtid" mødes side om side. DB VT 628 023-4 og DSB MO 1848 ved perron på Odense banegård. 27. december 1975 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz

Et kik ind i det indre

Danmark, Odense. Interiør fra en af DB VT 628'erne. 27. december 1975 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz

Svendborg

Danmark, Svendborg. Togsæt DB VT 628 021-8/DB VT 628 023-4 er netop ankommet til perron i Svendborg. 27. december 1975 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz

Danmark, Svendborg. Togsæt DB VT 628 021-8/DB VT 628 023-4 ved perron i Svendborg kort før afgang mod Odense. 27. december 1975 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz

Tilbage til Odense

Samlet oplevede jeg på dagen to togsæt fra DB.

Disse var:

Deutschen Bundesbahn, Verbrennungstriebwagen (VT) Baureihe 628 oprangeret i følgende 2 togsæt: 

   1) VT 628 021-8/VT 628 023-4

   2) VT 628 018-4/VT 628 008-5

Danmark, Odense. DB VT 628 023-4 og DB VT 628 008-5 ved perron på Odense banegård. 27. december 1975 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz

Danmark, Odense. Klargøring til næste dag. DB VT 628 023-4 tanker diesel i Odense. 27. december 1975 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE