 |
 |
|
 |
 |
”Skide godt Egon!” og ”Gode gamle Franz”. Jeg kan næsten høre filmens Benny sige de to sætninger, for helt ærligt, ”Olsen-Banden”, Egon Olsen (Ove Sporgøe) og hans slæng, den fedladne og nervøse Kjeld (Poul Bundgaard) og den dumsmarte Benny (Morten Grunwald) blev for min generation folkeeje på samme måde, som ”Matador” gjorde det, og det var da også det samme team, som stod bag, nemlig spasmageren og eksperten i ”speciel effekts” Henning Bahs og super-instruktøren Erik Balling.
Den syvende film i rækken af de i alt 14 produktioner var ”Olsen-Banden på sporet”. Filmen havde præmiere den 26. september 1975, og den var ”rent guf” for en ”jernbanetosse”. Dels optrådte en gammel godsvogn i udstyr som en pansret ”Franz Jäger panserboks-vogn”, og dels kom DSB’s traktor 57 til at spille en ikke uvæsentlig rolle i filmen. Men ikke nok det. Komandoposttårnet på Københavns Godsbanegård, også kendt som ”Det gule Palæ”, havde også en fremtrædende plads i filmen. Det var der, at Kjeld’s håbefulde søn Børge (Jess Holtsøe) mødte ind som trafikassistentelev, og dermed gav sin hjælp til bandens ”arbejde”, og det var samme sted de to nidkære og lidt enfoldige DSB funktionærer, trafikinspektør Brodersen (Helge Kjærulff-Schmidt) og trafikassistent Godtfredsen (Poul Hagen), slog deres daglig folder i bedste kolonihaveidyl med såvel Dannebrog, som kaffe og smørkage, og ikke mindst dialogen om hvor vidt det var bedst at bo i Valby eller Vanløse. Det er da også imellem de to, at en af filmens, efter min mening, helt store ”stjernebemærkning”, kommer til udtryk. I en dialog dem imellem udtales ”Det er en gris med en godsvogn”, og den opstår, da banden helt imod køreplanen kommer kørende med traktor 57 sammenkoblet pansergodsvognen fra Franz Jäger. Jeg skal ikke gå yderligere ind i filmens detaljer, men blot opfordre enhver grinelysten til at se eller gense filmen, som kan erhverves på dvd.
Til afslutning skal jeg bemærke, at det fra starten ikke var min hensigt at lægge de tre billeder af ”Panservognen” ud på hjemmesiden, idet jeg ikke kunne finde originalnegativerne til dem. Personer i min umiddelbare nærhed fik mig dog overtalt. Billederne er derfor scannet fra nogle gamle falmede farvepapir-billeder med ”perl overflade”, en overflade, som var meget populær midt/sidst i 1970erne. Billederne er optaget på Nørrebros godsekspedition, som var beliggende på Mimersgade 124 på det område, hvor Føtex i dag har til huse. Vognen havde på optagelsestidspunktet stået der et stykke tid, hvilket man også ud fra billederne kan fornemme. Hvad der senere skete med den husker jeg ikke præcist. Det foresvæver mig, at den simpelt hen mere eller mindre faldt fra hinanden, og derved endte sine dage som skråt. Hvis der blandt denne hjemmesides gæster er nogle, som er bekendt med vognens oprindelige data (litra, alder, fabrikationssted etc.) og dens endeligt, vil jeg være taknemmelig for informationerne. Disse bedes venligst videregivet mig via denne hjemmesides gæstebog. På forhånd tak. Inden jeg helt afslutter, skal jeg oplyse, at jeg er bekendt med, at ”Tikøb Hobby” har fremstillet en model af vognen fra Franz Jäger i scala Ho (1:87). Om den stadig er til at erhverve, er mig ubekendt, men kontakt til forretningen kan skabes via dette link:
http://www.tikobhobby.dk
København, Nørrebro. Godsvogn, "Franz Jäger, Berlin". Rekvisit fra Nordisk Films syvende Olsen-Banden film, "Olsen-Banden på sporet" fra 1972. DSB, Nørrebro godsekspedition, foråret 1976 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
København, Nørrebro. Godsvogn, "Franz Jäger, Berlin". Rekvisit fra Nordisk Films syvende Olsen-Banden film, "Olsen-Banden på sporet" fra 1972. DSB, Nørrebro godsekspedition, foråret 1976 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
København, Nørrebro. Godsvogn, "Franz Jäger, Berlin". Rekvisit fra Nordisk Films syvende Olsen-Banden film, "Olsen-Banden på sporet" fra 1972. DSB, Nørrebro godsekspedition, foråret 1976 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
En anden gennemgående og meget vigtig jernbanerekvisit i "Olsen-Banden på sporet" var DSB's traktor 57, som i filmen omtales som "en gris". "Grisen" blev ikke slagtet, da den blev gammel, men i stedet overført til Danmarks Jernbanemuseum i Odense hvor den kan beses. Om traktor 57 kan det oplyses, at den var nr. 2 ud af 2 (Traktor 56 og 57) samt, at den, som sit søsterlokomotiv, er bygget på Pedershåb Maskinfabrik i 1953.
Danmark, Odense. Danmarks Jernbanemuseum. DSB's traktor 57, i filmen omtalt som "en gris". "Grisen" blev ikke slagtet da den blev gammel, men i stedet overført til Danmarks Jernbanemuseum i Odense hvor den kan beses. Her er den fotograferet på museet den 25. august 2009 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
En, i perioder ikke uvæsentlig distination i filmen var komandoposttårnet på Københavns Godsbanegård, af mange kendt og omtalt som "Det gule Palæ". Det var der, at de to nidkære og lidt enfoldige statsembedsmænd, trafikinspektør Brodersen og trafikassistent Godtfredsen havde deres hverdag, og det var der, at livets store spørgsmål vedr. det at bo i Valby contra Vanløse blev diskuteret, og det var ikke mindst der, at skiftedagen mellem vinter og sommerkøreplanen blev fejret. Og ikke mindst. Det var der, at filmens, efter min opfattelse pragtfulde replik om "grisen og godsvognen" faldt!
Danmark, København. Komandoposttårnet på Københavns Godsbanegård, af mange kendt og omtalt som "Det gule Palæ" har i flere scener en fremtrædende plads i "Olsen-Banden på Sporet". Her er det gengivet i en "nutidig grafitti-optagelse pr. den 11. september 2009" • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|