 |
 |
|
 |
 |
Tønder - Niebüll, det vestlige grænseland mellem Danmark og Tyskland
Først DSB, så ARRIVA, NEG og NOB på strækningen mellem Tønder i Danmark og Niebüll i Tyskland
Som barn og meget ungt menneske husker jeg strækningen mellem Tønder i Danmark og Niebüll i Tyskland trafikeret med dansk materiel, nærmere prc., trafikeret med en DSB-motorvogn litra Mo. Mine errindringer fra strækningen er desværre få, og disse er fra tiden før jeg for alvor begyndte at fotografere tog, men husker jeg rigtigt, så mener jeg også at kunne huske, at omtalte Mo-vognene på strækningen skilte sig ud fra mængden ved at have tre lygter på fronten, således at de passede ind i den tyske standard angående det såkaldte hvide "triangel-lys" i kørselsretningen. I skrivende stund, medio juli 2009, varetages "midt i ugen trafikken" af NOB, Nord-Ostsee-Bahn, et selskab i Connex-gruppe Deutschland, og week-end trafikken i et fællesskab bestående af tyske NEG, Norddeutsche Eisenbahngesellschaft og den danske afd. af Arriva Scandinavia.
Danmark, Tønder. Inskriptionen på Tønder station mod perron viser med al tydelighed, at "Der var Engang". Bygningen er opført i 19xx (18xx), og dengang var Tønder tysk. Tønder staves Tondern på tysk, og det er lige nøjagtig det, som oprindeligt har været inskriptionen på stationsbygningen. Bogstavet "N" er fjernet i enden af ordet, men bogstavet "O" efter "T" er aldrig blevet erstattet af et "Ø". Ting tar' som bekendt tid, og nogle ting tar' længere tid end andre. Til orientering skal derfor nævnes, at genforeningen med den nordlige del af det tabte land efter nederlaget til Tyskland i 1864 officielt var den 15. juli 1920, Valdemars dag. 24. juli 2009 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
Lidt DSB fandt jeg dog i gemmerne . . .
I forbindelse med, at jeg ledte efter noget andet, dukkede billedet af Mo 1959 i Niebüll frem fra gemmerne. Jeg havde helt glemt, at jeg havde taget det i sin tid, men det havde jeg altså. Hvad jeg imidlertid blev lige så forbavset over var, at den pågældende Mo ikke havde det såkaldte "triangellys" på fronten, men derimod datidig ordinær dansk lygteføring. Hvad der også dukkede op, var et par billeder af et "MO-tog" (To MO'er og en styrevogn) på Tønder station fra dengang stationen hed Tønder H. Jeg vil mene, at de er optaget samme dag som billedet fra Niebüll, men om toget kom fra Niebüll, husker jeg ikke.
Tyskland, Niebüll. DSB Mo 1959 på Bhf. DB Niebüll . August 1978 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
Danmark, Tønder. MO 1877 på Tønder H. August 1978 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
Danmark, Tønder. MO 1877 under udkørsel fra Tønder H. Bemærk armsignalerne til venstre i billedet og stationsskiltet til højre. August 1978 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
Tønder station, 13. juli 2009
Danmark, Tønder. Tønder st. Til venstre: Persontog til Niebüll bestående af motorvogn VT 411 (Waggon Union type NE81 serie 2) fra NOB (Nord-Ostsee-Bahn). Til højre: Ankommende persontog fra Esbjerg, Arriva motorvognssæt af typen Alstom Coradia LINT . 13. juli 2009 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
Danmark, Tønder. Persontog til Niebüll bestående af motorvogn VT 411 fra NOB (Nord-Ostsee-Bahn) afgår fra Tønder st. I baggrunden til højre: Korresponderende persontog til Esbjerg. 13. juli 2009 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
Grænsen mellem Danmark og Tyskland, 16. juli 2009
Danmark, grænsen Danmark/Tyskland ved Bremsbøl, Ubjerg Kog. NOB (Nord-Ostsee-Bahn) motorvognssæt af typen Alstom Coradia LINT har netop passeret den dansk- tyske grænse i retning mod Tønder. 16. juli 2009 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
Bahnhof Niebüll, 19. juli 2009
Tyskland, Niebüll. Togsæt af typen Alstom Coradia LINT fra Arriva Danmark på Bhf. Niebüll søndag den 19. juli 2009 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
Tønder station, 22. juli 2009
Danmark, Tønder. Motorvogstog fra Arriva og motorvognstog fra NOB (VT 305), begge af typen Alstom Coradia LINT, på Tønder station 22. juli 2009 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
Danmark, Tønder. Motorvognstog, fra NOB, VT 305, Alstom Coradia LINT, under udkørsel fra Tønder station 22. juli 2009 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
Bedarfhaltestelle (Behovstoppested - Trinbrædt) Südelügum, 24. juli 2009
Tyskland, Süderlügum. Perronskilt på Süderlügum trinbrædt. Skiltet optræder stadig i "DB-Design". 24. juli 2009 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
Tyskland, Süderlügum. NOB VT 305 under gennemkørsel af "Bedarfhaltestelle " Süderlügum, 24. juli. 2009 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
Bedarfhaltestelle (Behovstoppested - Trinbrædt) Uphusum, 24. juli 2009
Tyskland, Uphusum. Perronskilt på Uphusum trinbrædt. Skiltet fremstår i design fra NEG, Norddeutsche Eisenbahngesellschaft Niebüll GmbH . 24. juli 2009 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
Tyskland, Uphusum. NOB VT 305 på "Bedarfhaltestelle " Uphusum. 24. juli 2009 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
Tyskland, Niebüll. Solokørende motorvogn, NOB VT 411 på Bhf. DB Niebüll som tog mod Danmark. 30. september 2009 • Foto & Copyright©: Carsten Schwartz
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|