ØSTRIG

Fra først i 1970'erne til sidst i 1980'erne

Fra 1965 og godt femogtredive år frem var Østrig mit foretrukne feriemål, og det var ikke kun de østrigske jernbaner, som bjergtog mig, det var også naturen med de oplevelser, den kunne bidrage med. Allerede ved mit første besøg i landet, i sommeren 1965, begyndte jeg at vandre højalpinsk, og senere havde jeg den glæde, at da jeg traf hende, som senere skulle blive min hustru og dermed "kvinden i mit liv", ja da fandt hun det samme behag som jeg i denne, på det tidspunkt for en "fladlænding", lidt underlige feriebeskæftigelse.
I kølvandet på alle disse besøg udviklede Østrig sig også til at blive min ubetingede favorit, hvad jernbane angår, og jeg må indrømme, det er det stadig!

Mere tekst og flere billeder vil følge snarest muligt!

Østrig, ÖBB. Hvad de fleste i dag nok ikke er klar over er, at fotografering af tog og jernbaneanlæg var forbudt i Østrig frem til ca. midt i 1980'erne. For legalt at fotografere uforstyrret på ÖBB-områder, også på stationer, skulle man være i besiddelse af et såkaldt "Erlaubniskarte", en tilladelse, som blev udstedt af ÖBB's hovedkontor i Wien. Billedet viser det sidste af de kort, som gennem tiden er blevet udstedt til mig. Gyldighedsperioden for kortet var tidsbestemt (På det viste kort kalenderåret 1983) og det var kun gyldigt i forbindelse med anden billedlegitimation, i mit tilfælde mit pressekort. Arkiv, foto & copyright©: Carsten Schwartz

Østrig, Zell am See. ÖBB 4061.24 på Bhf. Zell am See. 14. Juni 1971 • Foto & copyright©: Carsten Schwartz

Østrig, ÖBB. For at nå til Zell am See mandag den 14. juni 1971 blev toget imod datidig daglig sædvane anvendt. Et stk. enkeltbillet til 2 østrigske Schilling (1,10 D.Kr.) blev indkøbt til formålet. Og hvilken billet og ikke mindst hvilken oplevelse ved billetlugen. "Ordnung muß Sein", og da der nu var tale om en enkeltbillet, tja . . . så blev en returbillet blot klippet over, og vupti, billettens øverste halvdel åbenbarede sig derefter som en billet til enkeltrejse. Hvor svært kan det være? Arkiv, foto & copyright©: Carsten Schwartz

Tyskland, Garmisch-Partenkirchen. "Korridortrafik" Tyskland-Østrig. ÖBB 1670.02 på Bhf. Garmisch-Partenkirchen med tog mod Mittenwald kl. 12.21. Bemærk toginformationen på perron 1 i billedets højre side. Her annonceres eksprestog mod København kl 12.53 • Foto & copyright©: Carsten Schwartz
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE