Velkommen til hjemmesiden "gate2train".
Indholdet, som du her stifter bekendtskab med, er en blanding af mine nutidige billeder i selskab med nogle af mine gamle således, at dette mix, fortid og nutid i fællesskab, og på naturlig måde, vil danne begrebet "minder fra skinner" - minder, som for mit vedkommende er oplevelser og indtryk set gennem kameraets søger siden 1966.
"Der var engang" indeholder billeder af tidligere tiders arbejdsheste, lokomotiver, der nu er opstillet som monumenter i div. anlæg og lignende til vidnesbyrd om, at "der var engang". Tyskerne har i øvrigt et vidunderligt, og meget sigende udtryk for dette: "Denkmalslok." - kan det udtrykkes tydeligere?
I "Ex-Originalen" finder du billeder af jernbanemateriel, dansk såvel som udenlandsk, der har udtjent sin bedste tid hos den oprindelige køber og som nu udlever sine sidste kræfter hos en anden ejer.
Under "gate2tram" finder du et link til min hjemmeside med sporvogne, og under "gate2sea" vil du møde billeder af skibe fra DSB-Rederi med beslægtede selskaber.
Jeg vil ønske dig rigtig god fornøjelse med såvel dit "billedkiggeri", som mine ledsagende anekdoter. Må dit besøg her på siden blive til glæde for dig.
Med stor og venlig hilsen
Carsten Schwartz
Denne hjemmeside er startet op sidste uge af april 2009 og er under stadig udbygning.